[ { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nPÅ SPORET AF \nMATHIAS STRAND \nPraxis \n\n\n\nDEN KOLDE \nKRIG \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "1", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\n\nFORORD \n4 \n1 \nBAGGRUNDEN FOR \nDEN KOLDE KRIG \n6 \nJaltakonferencen \n7 \nEt nyt Europakort \n7 \nIdeologiernes kamp \n9 \nGensidig frygt \n10 \nØst og Vest \n10 \nJerntæppet sænker sig \n12 \nKilder \n14 \n2 \nDEN KOLDE KRIGS BEGYNDELSE \n22 \nPragkuppet \n23 \nDen sovjetiske model \n24 \nInddæmningspolitikken \n24 \nAtomtruslens begyndelse \n28 \nKilder \n30 \n3 \nTYSKLANDSSPØRGSMÅLET \n34 \nStormagterne og det besejrede Tyskland \n35 \n“Stunde Null” \n36 \nTo tysklande \n38 \nDe to tysklande i NATO og Warszawa-pagten \n39 \nBerlinmuren \n40 \nKilder \n42 \n4 \nENSRETNING I ØSTBLOKKEN \n48 \nReformkommunismen \n49 \nUngarnopstanden \n50 \nForåret i Prag \n51 \nDet kommunistiske menneske \n52 \nKilder \n55 \n5 \nKAPITALISME OG KOMMUNISME \n60 \nMarkedsøkonomien \n61 \nMarkedsøkonomiens historie \n62 \nPlanøkonomien \n63 \nDe økonomiske konflikter under Den kolde krig \n65 \nMarkedsøkonomien sejrer \n65 \nKilder \n67 \nINDHOLD \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "2", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\n\n6 \nAFSPÆNDING OG KONFLIKT \n74 \nCubakrisen og nedrustning \n75 \nAfspændingsperioden 1962-1979 \n76 \nKonfrontation \n78 \nAfghanistankrigen \n80 \nReagans strategier \n81 \nKilder \n82 \n7 \nSOVJETUNIONEN BRYDER \nSAMMEN \n86 \nGorbatjovs reformer \n87 \nGlasnost og perestrojka \n87 \nTjernobyl \n88 \nAfghanistankrigen \n89 \nReagan \n90 \nMurens fald \n90 \nHvorfor? \n92 \nKilder \n94 \n8 \nEN NY ORDEN I EUROPA \n100 \nTysklands genforening \n101 \nØst- og Vesteuropa \n102 \nRuslands udvikling \n104 \nA window of opportunity \n105 \nKilder \n107 \n9 \nDEN KOLDE KRIGS GENKOMST \n112 \nNATO’s udvidelse \n113 \nPutins verdensopfattelse \n114 \nPutins politik \n114 \nUkrainekrigen og Rusland \n115 \nUkrainekrigens betydning \n117 \nKilder \n120 \n10 \nDANMARK OG DEN KOLDE KRIG \n128 \nNATO – neutralitetspolitikken opgives \n129 \nAllieret med forbehold \n130 \nGrønland \n131 \nFodnotepolitikken \n131 \nDen kolde krig i dag \n134 \nKilder \n135 \nEKSAMENSFORBEREDELSE \n142 \nOPGAVER OG ARBEJDSFORSLAG \n146 \nForløbsplan \n168 \nBilledfortegnelse \n173 \nKildefortegnelse \n174 \nRegister \n176 \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "3", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n4 \nFORORD \nRusland invaderer nabolandet Ukraine. Europa trues af storkrig. NATO \nudkæmper en slags stedfortræderkrig mod Rusland i Ukraine. Frygten for \nen altødelæggende atomkrig får verden til at holde vejret. Alt det vækker \nminder om en konflikt, de fleste troede sluttede i 1991 – Den kolde krig. \nOm der i dag er tale om en ny kold krig, en videreførelse af den gamle \nkolde krig eller noget helt tredje, er svært at sige med sikkerhed. Men \nfor Ruslands leder, Vladimir Putin, og mange russere var afslutningen på \nDen kolde krig en katastrofe, og det vil de ændre på nu. Vesten skal ud- \nfordres, den russiske storhed genetableres og historiens hjul drejes tilbage \ntil tidligere tiders stormagtsstatus. For at forstå, hvad der sker i dag, må vi \nforstå, hvad der skete under Den kolde krig. Med andre ord: for at forstå \nvores nutid, må vi også forstå fortiden. \nDerfor er emnet for denne bog vigtigere og mere relevant end mange \nhavde troet for få år siden. \nDen kolde krig er spændende, vigtig og et meget omfattende emne. \nPerioden strækker sig over flere årtier, havde direkte indflydelse på mange \nbegivenheder over hele verden, og lå som en understrøm under stort set \nalle andre konflikter i perioden. Det er ikke muligt for en bog af dette \nomfang at behandle alle disse konflikter. Derfor koncentrerer denne bog \nsig om konflikten i Europa i perioden 1945-1991 og har kun få afstik- \nkere til steder uden for det kontinent og den periode. Det valg er ikke \ntruffet fordi den europæiske konflikt er vigtigere eller mere interessant. \nMen begivenhederne i Europa er i sig selv væsentlige, og det var her Den \nkolde krig tog sin begyndelse. Valget er også truffet fordi konsekvenserne \naf Den kolde krig og især afslutningen af den spiller en stor rolle i dag for \nEuropa og for de elever, bogen er henvendt til, der bor der. Dermed er \nDen kolde krig også en del af elevernes liv Det kan også være vigtigt for \neleverne for at kunne forstå verden at begynde med at forstå deres eget \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "4", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n5 \nlands og deres eget kontinents historie. Derudover påvirkede Den kolde \nkrig i Europa også Danmark og spiller stadig en rolle i dag. Det må derfor \nvære anliggendet for senere bøger at behandle og lære eleverne om Den \nkolde krig, som den kom til udtryk i Afrika, i Asien og i Sydamerika. \nI bogen bliver der brugt geografiske betegnelser, som det kan være \ngodt at forklare for eleverne. Vesten og vestlig bruges i denne bog som \nbetegnelse for de ikke-kommunistiske europæiske lande samt Canada og \nUSA. Vestmagterne bruges i denne bog primært som betegnelse for de \nvestlige stormagter (oftest USA, Frankrig og Storbritannien), men i en- \nkelte af kilderne bruges betegnelsen også som synonym for Vestblokken. \nVestblokken bruges som betegnelse for de lande, der var allieret med USA \nog NATO. Østeuropa bruges i denne bog som betegnelse for de tidligere \nkommunistiske europæiske lande, selvom de lande ikke geografisk nød- \nvendigvis ligger i Østeuropa (nogle af dem ligger nemlig i Sydøsteuropa, \nCentraleuropa og Nordøsteuropa). Under Den kolde krig vil betegnelsen \nogså omfatte DDR. Østblokken bruges som betegnelse for de lande, der \nvar allieret med Sovjetunionen. \nBogen er opbygget af kapitler, som det er meningen skal kunne bru- \nges til at udgøre en hel undervisningslektion. Kapitlerne følger overord- \nnet set en kronologi, og hvert kapitel behandler et særligt tema, en særlig \nperiode og har et særligt fokusområde. Teksten er skrevet i et sprog, som \neleverne umiddelbart kan forstå og med mange varierede øvelser, læreren \nkan bruge i sin undervisning. Bagest i bogen er der forslag til opgaver til \nhvert kapitel og forløbsplaner inddelt i lektioner med hver deres emne, \nfokus og kildemateriale. Denne bogs links (hvoraf en del er indsat i bogen \nsom QR-koder) findes samlet på bogens hjemmeside prx.dk/denkolde- \nkrig, hvor opgaverne ligeledes kan downloades i en printvenlig version. \nJeg vil gerne rette en tak til dem, der har gjort udarbejdelsen af bogen \nmulig: mine elever på Herning Gymnasium, Jakob Linnet Schmidt for \nkompetent gennemlæsning, Kristian Jepsen Steg for konstruktiv kritik og \nKerstin From for godt samarbejde. Alle har de bidraget til skabelsen af en \nbog, der forhåbentligt er tidssvarende og lærerig for eleverne i gymnasie- \nskolen. \nGod fornøjelse med bogen og med undervisningen. \nMathias Strand \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "5", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n1 \nBAGGRUNDEN \nFOR DEN \nKOLDE \nKRIG \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nWinston Churchill. \nStorbritanniens \npremierminister \n1940-1945 og 1951\n- \n1955 og en vigtig \nperson i begyndel- \nsen af Den kolde \nkrig. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "6", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n7 \nJaltakonferencen \nJalta ved Sortehavet i Sovjetunionen, februar 1945. Verden var på vej \nmod afslutningen af 2. verdenskrig. Den sovjetiske generalsekretær (le- \nder), Josef Stalin, var vært for et møde med den amerikanske præsident, \nFranklin D. Roosevelt, og den britiske premierminister, Winston Chur- \nchill. De tre statsledere var enige om, at det kun var et spørgsmål om tid, \nfør 2. verdenskrig var slut, og Nazityskland var besejret. Men de var ikke \nenige om, hvad der så skulle ske. Det nazistiske rige, der havde besat og \nødelagt store dele af Europa, var nu selv på vej til at blive fuldstændigt \nødelagt. Det var beslutningen om, hvad der skulle ske med Euro- \npa efter krigens afslutning, som de kommende sejrher- \nrer fra Storbritannien, USA og Sovjetunionen skulle \ndiskutere på den såkaldte Jaltakonference. \nEt nyt Europakort \nDe tre stormagter havde groft sagt for- \ndelt krigen mod og besejringen af \nNazityskland mellem sig sådan, at \nUSA og Storbritannien (Vestmag- \nterne) havde befriet den nordlige, \nvestlige og sydlige del af Europa, \nmens Sovjetunionen havde befriet \nden østlige del. Hvilke områder \nstormagterne ville komme til at \nkontrollere, var ikke helt afgjort \npå Jaltakonferencen, men det stod \nallerede klart, at det besejrede Tysk- \nland ville blive besat af dem alle tre. For \nStalin handlede tiden efter krigen om at \nsikre sig, at Sovjetunionens vestlige naboer \nikke igen kunne angribe dem, og derfor gjaldt \ndet om at kunne dominere de lande, der lå mellem \nSovjetunionen og Vesteuropa. \n\nM \nE \nN \nS \nD \nU \nL \nÆ \nS \nE \nR \n1. \nHvilke dele af Europa havde de tre \nstormagter hver især befriet? \n2. \nHvad kunne de tre stormagter blive \nenige om på Jaltakonferencen? \n3. \nHvorfor var kapitalismen og kommu- \nnismen hinandens modsætninger? \n4. \nHvad frygtede Vesten, og hvad \nfrygtede Sovjetunionen? \n5. \nHvorfor havde der været en pause i \nstriden mellem USA, Storbritannien \nog Sovjetunionen? \n6. \nHvad var det, Kennan skrev og Stalin \nsagde, som viste, at Den kolde krig \nvar på vej? \n7. \nHvem holdt jerntæppetalen, og hvad \nhandlede den om? \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "7", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n8 \n\nStorbritanniens \npremierminister, \nWinston Churchill, \nUSA’s præsident, \nFranklin D. Roose- \nvelt, og Sovjetunio- \nnens generalsekre- \ntær, Josef Stalin, på \nJaltakonferencen i \n1945. \nFor at det kunne lykkes, skulle den sovjetiske stat sikre sig loyalitet \ni de østeuropæiske lande, som den sovjetiske hær havde befriet fra den \ntyske besættelsesmagt. Den loyalitet skulle skaffes ved at indføre et pro- \nsovjetisk politisk system. USA og Storbritannien havde forståelse for, at \nSovjetunionen havde et sikkerhedspolitisk ønske om loyale naboer i Øst- \neuropa, men de håbede, at der i de lande kunne blive afholdt frie valg. \nPå Jaltakonferencen accepterede de Stalins krav om en østeuropæisk in- \nteressezone. Tilsvarende accepterede Stalin den vestlige dominans i Syd-, \nVest og Nordeuropa. Jaltakonferencen var derfor på mange områder en \nsucces. Men hvad der skulle ske med det besejrede Tyskland efter krigen, \nog hvor meget man nu egentligt kunne stole på hinanden, var derimod \nikke afgjort. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "8", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n9 \nIdeologiernes kamp \nDet kapitalistiske system \nDer var \nstore ideologiske modsætninger mellem Vesten og Sovjetunionen. \nVesten var politisk set et flerpartisystem med frie, demokratiske valg. \nØkonomisk var Vesten kapitalistisk, og den private ejendomsret over fx \nfabrikker og landbrugsjord var afgørende. Privatpersoner og virksom- \nhederne ejede og kontrollerede selv deres fabrikker og landbrugsjorden. \nKapitalismen var blevet styrket gennem industrialiseringen i midten af \n1800-tallet, hvor fabriksejerne var blevet rige på blandt andet at holde \nlønningerne til arbejderne nede. Det var derfor vigtigt for kapitalisterne, \nat deres politiske ledere også var deres allierede og støttede dem på for- \nskellig vis. \nDet kommunistiske system \nEn del arbejdere var tiltrukket af den kommunistiske ideo- \nlogi, som Sovjetunionen byggede på. Kommunismen blev \nprimært udviklet af tyskerne Karl Marx og Friedrich Engels \ni 1800-tallet, og deres mål var at skabe et samfund, hvor \nmennesker var lige og fri af det kapitalistiske samfunds \nundertrykkelse af arbejderne. Politisk skulle det ske ved \nindførelsen af et kommunistisk etpartisystem uden frie valg. \nValgene kunne ikke være frie, da kapitalisterne ifølge Marx \nmanipulerede arbejderne til at stemme på de kapitalistiske partier. \nKapitalismen skulle afskaffes økonomisk ved hjælp af planøkonomien, \nsom betød, at den økonomiske udvikling var planlagt i forvejen. Normalt \nblev en plan lagt for fem år ad gangen i de kommunistiske lande og blev \nderfor kaldt en femårsplan. En af vejene til at nå det mål var at afskaffe \nden private ejendomsret over produktionsmidlerne – fx fabrikkerne og \nlandbrugsjorden – og i stedet gøre det til kollektiv ejendom. Ifølge den \nkommunistiske ideologi gik den eneste virkelige vej til at skabe foran- \ndring i samfundet gennem en international revolution, hvor arbejderklas- \nsen overtog magten. Det var lykkedes kommunisterne ved Den russiske \nrevolution i 1917, der havde resulteret i grundlæggelsen af Sovjetunionen. \n\nDen sovjetiske \nkommunisme var \nbygget op om ide- \nerne fra Karl Marx \nog Lenin. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "9", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n10 \nGensidig frygt \nVesten frygtede, at revolutionen skulle brede sig til arbejderne i deres \nlande, men kommunisterne i Sovjetunionen var også bange. De fryg- \ntede nemlig, at Vesten ville bekæmpe og afskaffe kommunismen i deres \nstat. Kapitalismen og kommunismen var altså hinandens modsætnin- \nger. Det var denne meget vigtige ideologiske strid om magten, og hvil- \nket samfundssystem man ønskede, der havde holdt en pause på grund af \n2. verdenskrig. Der havde nemlig været en fælles fjende i form af Hitlers \nTyskland, som Vesten og Sovjetunionen havde kæmpet imod sammen. \nØst og Vest \nI maj 1945 overgav Tyskland sig, og Europakortet skulle tegnes på ny \naf Sovjetunionen, Storbritannien og USA. Grænserne i Europa var der \nstor enighed om, med undtagelse af de fremtidige tyske grænser. Her var \nsejrherrerne kun enige om, at landet skulle afnazificeres, og at man skulle \nsikre sig, at det aldrig ville blive en trussel mod verdensfreden igen. Begge \n\nSovjetisk plakat, \nsom viser, hvad \nmange kapitalister \nfrygtede: verdens- \nrevolutionen. Den \nsovjetiske hammer \nog segl sammen \nmed en globus og \ninskriptionen: \nProletarer \n(arbejde- \nre) \ni alle lande, foren \njer! \n1977. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "10", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n11 \nsider ønskede, at Tyskland skulle bestå som ét land – men der var ikke \nenighed om, hvordan et fremtidig Tyskland skulle se ud. Selvom de vest- \nlige magter havde accepteret, at Sovjetunionen dominerede Østeuropa, \nvar de mistroiske over for Stalin og frygtede, at han skubbede grænsen \nlængere mod vest – eller endda støttede en kommunistisk revolution i de \nvesteuropæiske lande. Stalin accepterede vestmagternes dominans i resten \naf Europa, men frygtede, at vestmagterne ville forsøge at lokke østeuro- \npæerne til sig med løfter om politisk og økonomisk frihed eller måske \nendda støtte anti-kommunistiske eller anti-sovjetiske oprørsforsøg. \nKarikatur, der viser \nChurchill kigge \nunder jerntæppet. \nJoe henviser til \nJosef Stalin. Karika- \nturen er lavet af den \nbritiske karikatur- \ntegner Illingworth \ni 1946. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "11", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n12 \nJerntæppet sænker sig \nDet var altså gensidigt mistroiske politiske ledere, der skulle forsøge at \ngenopbygge Europa. 2. verdenskrig havde været ødelæggende for konti- \nnentet, og Frankrig og Storbritannien, der tidligere havde været globale \nstormagter, var nu svage. Kun Sovjetunionen og USA var stormagter, \nog faktisk efterhånden så globalt dominerende, at de blev supermagter. \nEuropæerne var bekymrede for, hvad der kunne ske i fremtiden i Europa, \nhvis Sovjetunionen besluttede sig for at udvide deres dominans længere \nmod vest. Europæerne havde muligvis god grund til at være bange for \net sovjetisk angreb. 22. februar 1946 sendte den amerikanske diplomat \ni Moskva, George Kennan, et langt telegram hjem til den amerikanske \npræsident, Harry S. Truman, hvori han skrev, at Sovjetunionens uden- \nrigspolitiske plan på længere sigt var det globale verdensherredømme. Og \nnogle uger forinden, d. 9. februar, havde Stalin i en tale sagt, at fremtidige \nkrige var uundgåelige, så længe der fandtes kapitalistiske lande. Vesteuro- \npæerne var samtidig bekymrede for, at USA ville beslutte sig for ikke at \ninvolvere sig i europæiske stridigheder igen. Under både 1. verdenskrig og \n2. verdenskrig var USA først sent gået ind i krigen, og hvis de igen isole- \nrede sig, kunne Storbritannien og Frankrig ikke forhindre større sovjetisk \ndominans. \nDet var den frygt, der medførte, at den tidligere britiske premiermi- \nnister Winston Churchill i marts 1946 rejste til USA og holdt en tale, \nhvor han opfordrede amerikanerne til at hjælpe europæerne mod Stalin, \nså kommunismen ikke skulle brede sig. Talen, der bagefter blev meget \nberømt, handlede om, at Europa var blevet delt i to, en del, der var kon- \ntrolleret af Stalin, og en del, der ikke var. Churchill betegnede grænsen \nmellem de to dele som et jerntæppe, og kun hvis amerikanerne trådte til, \nkunne europæerne undgå, at jerntæppet blev flyttet længere mod vest. \nDet valgte USA at gøre. Det resulterede i en konflikt, der aldrig blev til en \ndirekte varm, militær kamp mellem USA og Sovjetunionen, nemlig Den \nkolde krig. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "12", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n13 \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n0 \n300 \n600 \n900 \n\n\n\n\nDet delte Europa \n1946 \nkm \n\nChurchills jern- \ntæppe, som det \nså ud umiddelbart \nefter 2. verdenskrig. \nBemærk, at Wien \nligger øst for jern- \ntæppet som en del \naf den sovjetiske \nsektor i Østrig. Først \ni 1955 blev Østrig \nen selvstændig og \nneutral stat. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "13", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n14 \nKILDER \nKilde 1 \nProcentaftalen, Churchill og Stalin, 1944 \nI oktober 1944 mødtes Sovjetunionens leder, Josef Stalin, med Storbritan- \nniens premierminister, Winston Churchill, i Moskva. Mødet handlede om, \nhvad der skulle ske i Europa, når 2. verdenskrig var slut. Under mødet blev \ndet blandt andet diskuteret, hvilke interesser USA/Storbritannien og Sovjet- \nunionen havde i de lande i Sydøsteuropa, der var eller ville blive befriet fra \ntysk besættelse. Den del af mødet blev afgjort af den hemmelige procentaftale. \nChurchill skrev ned på en serviet, hvordan han vurderede den procentvise \ninteresse, sejrherrerne havde i Østeuropa, skubbede den over til Stalin, der \nviste sin enighed ved at sætte flueben. Amerikanerne accepterede efterfølgende \naftalen. Først i 1953 afslørede Churchill, at der overhovedet havde været så- \ndan en aftale. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nBefriet land \nSovjetunionens \ninteresse i procenter \nUSA/Storbritanniens interesse i \nprocenter \nRumænien \n90 \n10 \nGrækenland \n10 \n90 \nJugoslavien \n50 \n50 \nUngarn \n50 \n50 \nBulgarien \n75 \n25 \nModstående side: \nChurchills serviet, \nhvorpå hans forslag \ntil en opdeling af \nØsteuropa var skre- \nvet ned. Fluebenet \nøverst viser Stalins \naccept af forslaget. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "14", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n15 \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "15", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n16 \nKilde 2 \nChurchills beskrivelse af procentaftalen, 1953 \nFølgende er Churchills beskrivelse af begivenheden nævnt i kilde 1 fra hans \nbog om 2. verdenskrig fra 1953. \ne moment was apt (\npassende\n) for business, so I said, ‘Let us settle about \nour affairs in the Balkans (\nområdet hvor landene Rumænien, Bulgarien, Ju- \ngoslavien, Grækenland og Ungarn ligger\n). Your armies are in Roumania and \nBulgaria. We have interests, missions and agents there. Don’t let us get at \ncross-purposes in small ways (\nlad os ikke tale forbi hinanden på grund af \nubetydelige ting\n). So far as Britain and Russia are concerned, how would it \ndo for you to have 90 per cent predominance in Roumania, for us to have \n90 per cent of the say in Greece, and go 50-50 about Yugoslavia?’ While \nthis was being translated, I wrote on a half-sheet of paper: \nRoumania \nRussia \n................. \n90 % \ne others \n.......... \n10 % \nGreece \nGreat Britain \n...... \n90 % \nRussia \n................. \n10 % \nYugoslavia \n............... \n50-50 % \nHungary \n................. \n50-50 % \nBulgaria \nRussia \n................. \n75 % \ne others \n.......... \n25 % \nI pushed this across to Stalin, who had by then heard the translation. \nere was a slight pause. en he took his blue pencil and made a large \ntick upon it, and passed it back to us. It was all settled in no more time \nthan it takes to set down (\nat skrive det ned\n) (...) After this there was a \nlong silence. e pencilled paper lay on the centre of the table. At length \nI said, ‘Might it not be thought rather cynical (\nfølelseskoldt\n) if it seemed \nwe had disposed of these issues, so fateful to millions of people, in such \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "16", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n17 \nan offhand (\nafslappet\n) manner? Let us burn the paper.’ ‘No, you keep it,’ \nsaid Stalin. \nKilde 3 \nJaltakonferencen, februar 1945 \nI februar 1945, få måneder før 2. verdenskrigs afslutning, mødtes USA’s \npræsident, Franklin D. Roosevelt, Storbritanniens premierminister, Winston \nChurchill, og Sovjetunionens generalsekretær, Josef Stalin, til en konference \ni Jalta i Sovjetunionen for at diskutere, hvad der skulle ske, når krigen var \nvundet. \nOm Tyskland \nIfølge de planer, vi er blevet enige om, skal de tre magters (\nStorbritan- \nnien, Sovjetunionen og USA) \nstyrker hver for sig okkupere en særlig zone \naf Tyskland. En fælles forvaltning og kontrol er blevet fastlagt gennem en \ncentral kontrolkommission, bestående af de tre magters øverstkomman- \nderende med hovedkvarter i Berlin. Vi er blevet enige om, at Frankrig af \nde tre magter skal indbydes til, hvis det ønsker det, at overtage en besæt- \ntelseszone og som erde medlem deltage i kontrolkommissionen. (…) \nDet er vor urokkelige hensigt at tilintetgøre den tyske militarisme og \nnazismen og garantere, at Tyskland aldrig på ny bliver i stand til at for- \nstyrre verdensfreden. (...) Det er ikke vor hensigt at tilintetgøre det tyske \nfolk, men først når nazismen og militarismen er udryddet, vil der findes \nhåb om et anstændigt liv for tyskerne og en plads for dem i nationernes \nfamilie. (...) \nOm det befriede Europa \nOprettelsen af orden i Europa og genopbygningen af det økonomiske liv \nmå ske ved en fremgangsmåde, der gør det muligt for de befriede folk at \nudrydde de sidste spor af nazisme og fascisme og at skabe demokratiske \ninstitutioner efter deres eget valg. (…) \nFor at skabe forhold, under hvilke de befriede folk vil kunne udøve \ndisse rettigheder, vil de tre regeringer i fællesskab bistå folkene i hvert \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "17", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n18 \nenkelt befriet, europæisk land eller tidligere aksesatellitstat (\nland, der var \nallieret med Tyskland) \ni Europa med følgende: \na. \nat oprette betingelser for indre fred; \nb. \nat gennemføre nødforanstaltninger for nødstedte folk; \nc. \nat oprette foreløbige myndigheder, der er repræsentative for alle de- \nmokratiske elementer inden for befolkningerne, og som lover så snart \nsom muligt gennem afholdelse af frie valg at skabe regeringer, der \nsvarer til folkets vilje; \nd. \nat lette, hvor noget sådant bliver nødvendigt, afholdelse af sådanne \nvalg. \nDe tre regeringer vil rådslå med de (…) andre regeringer i Europa, hvor \nder foreligger spørgsmål af direkte interesse for disse. \nHvor forholdene i et befriet, europæisk land eller i en tidligere akse- \nsatellitstat i Europa efter de tre regeringers opfattelse gør en sådan aktion \nnødvendig, vil de øjeblikkelig rådslå med hinanden om de forholdsregler, \nsom er nødvendige for at opfylde de fælles forpligtelser, der er udformet i \ndenne erklæring. (…) \nPolen \nDer er skabt en ny situation i Polen, ved at landet fuldstændigt er blevet \nbefriet af den røde hær. Dette kræver, at der oprettes en (\nny) \nprovisorisk \n(\nmidlertidig) \nregering (…) Den provisoriske regering \n(altså den sovjetisk- \nkontrollerede kommunistiske regering)\n, som nu fungerer i Polen, skal af den \ngrund reorganiseres på et bredere demokratisk grundlag ved optagelse af \ndemokratiske ledere (\ndet vil sige ikke-kommunistiske ledere) \nfra selve Polen \nog fra polakker i udlandet (\nprimært den ikke-kommunistiske eksilregering i \nLondon)\n. (...) \nDenne polske provisoriske regering for national enhed skal forpligte \nsig til at afholde frie og ubundne valg så snart som muligt (…) Ved disse \nvalg skal alle demokratiske og antinazistiske partier have ret til at deltage \nog opstille kandidater. (…) \nDe tre regeringschefer mener, at Polens østlige grænse skal følge Cur- \nzonlinien (\ndet vil sige, at Polens østlige grænse skulle flyttes længere mod øst, \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "18", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n19 \nend den lå før 2. verdenskrig begyndte, fordi Sovjetunionen ville have disse \ntidligere polske områder) \n(…) De mener, at Polen må have betydelige ter- \nritorielle udvidelser mod nord og vest (\nPolen skal altså tildeles tyske land- \nområder i stedet for)\n. \nKilde 4 \nWinston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946 \nDa Winston Churchill holdt denne tale, var han ikke regeringsleder, men \nleder af det britiske konservative parti, der var i opposition. Den amerikanske \npræsident, Harry S. Truman var til stede under talen. \nEn skygge er faldet hen over de skuepladser, som så nylig blev oplyst af \nden allierede sejr. Ingen ved, hvad Sovjet-Rusland (...) har til hensigt at \ngøre i den nærmeste fremtid, eller hvor grænserne er (…) for deres eks- \npansive omvendelsestendenser. \nJeg nærer stor beundring og agtelse for det tapre russiske folk og for \nmin krigskammerat, marskal Stalin. Der er i Storbritannien en dyb sym- \npati og velvilje (…) for alle de russiske folkeslag og en vilje til at holde fast \nved et vedvarende venskab (…). Vi forstår det russiske behov for at sikre \nsine vestlige grænser ved at erne enhver mulighed for tysk aggression. \nVi byder Rusland velkommen til at indtage sin berettigede plads \nblandt verdens ledende nationer. Vi byder dets flag velkommen på ha- \nvene. Frem for alt hilser vi konstante, hyppige og voksende kontakter \nmellem det russiske folk og vort eget folk på begge sider af Atlanten vel- \nkommen. Men det er min pligt (…) at stille Dem visse kendsgerninger \nfor øje om den nuværende stilling i Europa. \nFra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæp- \npe sænket sig gennem kontinentet. Bag denne linje ligger hovedstæderne \ni alle Central- og Østeuropas gamle stater. Warszawa, Berlin, Prag, Wien, \nBudapest, Beograd, Bukarest og Sofia, alle disse berømte byer og folkene \nrundt om dem ligger i, hvad jeg må kalde Sovjetsfæren, og alle er de un- \nder en eller anden form underkastet ikke blot sovjetindflydelse, men en \nmeget høj og i mange tilfælde voksende grad af kontrol fra Moskva. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "19", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n20 \n(…) Hvis Sovjetregeringen nu egenmægtigt prøver at bygge et pro- \nkommunistisk Tyskland op på deres områder, vil dette føre til nye al- \nvorlige vanskeligheder i den britiske og amerikanske zone (…). Hvilke \nslutninger, der end kan drages af disse kendsgerninger – og det er kends- \ngerninger – så er det sikkert ikke det befriede Europa, vi kæmpede for at \nbygge op. Heller ikke er det et Europa, som rummer væsentlige elementer \ntil en holdbar fred. \n(…) \nDer er andre grunde til ængstelse foran det jerntæppe, som ligger \ngennem Europa. (…) \n(Der) er imidlertid kommunistiske femte-kolonner (= kommunister, \nder forsøger at overtage magten i landet) i et stort antal lande, langt fra \nde russiske grænser og over hele verden, blevet genoprettet, som arbejder \ni fuldstændig enighed og absolut lydighed mod de direktiver, de får fra \nkommunistcentret. Med undtagelse af det britiske Commonwealth og i \nUSA (...) udgør kommunistpartierne eller femte-kolonnerne en voksende \nudfordring og fare for kristen civilisation. (...) Efter hvad jeg har set til \nvore russiske venner og allierede under krigen, er jeg overbevist om, at \nder ikke er noget, de beundrer så meget som styrke, og intet, for hvil- \nket de har mindre respekt, end svaghed, især militær svaghed. (…) Lad \ningen undervurdere det britiske imperiums blivende magt. Fordi De ser \n46 millioner på vor ø plages af vanskeligheder med deres føde, hvoraf de \nkun frembringer halvdelen, selv i krigstid, eller fordi vi har besvær med \nat starte vor industri og eksport igen efter seks års lidenskabelig krigs an- \nstrengelse, tro så ikke, at vi ikke skal komme igennem disse mørke år, som \nvi er kommet igennem kampens berømmelige år, (…) Hvis befolkningen \ni det engelsktalende Commonwealth føjes til De forenede Staters med alt, \nhvad et sådant samarbejde omfatter i luften, på havet, over hele kloden og \ni videnskab, i industri og i moralsk styrke, (…) hvis al britisk moralsk og \nmateriel styrke og overbevisning forenes med Deres i broderlig forening, \nvil vejen til fremtiden være klar, ikke blot for os, men for alle, ikke blot \nfor vor tid, men for det kommende århundrede\n. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "20", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nIDEOLOGIER I DET 20. ÅRHUNDREDE \n21 \nKilde 5 \nStalins svar på jerntæppetalen 14. marts 1946 \nInterview i den sovjetiske partiavis Pravda. \nKernen er, at hr. Churchill nu står som en, der ophidser til krig. Og hr. \nChurchill er ikke alene. Han har mange venner (...) også i USA. \nI den henseende bliver man mindet om Hitler og hans venner. Hitler \nbegyndte vejen mod krig ved at bekendtgøre sin raceteori. Og erklære, at \nkun tysktalende folk udgør en virkelig værdifuld nation. Hr. Churchill \nbegynder også vejen mod krig med en raceteori, når han fastholder, at \nkun engelsktalende nationer er virkeligt værdifulde nationer, som er kal- \ndet til at afgøre hele verdens skæbne. \nDen tyske raceteori bragte Hitler og hans venner til den konklusion, \nat tyskerne (...) skulle herske over andre nationer. Den engelske raceteori \nbringer hr. Churchill og hans venner til den konklusion, at nationer, der \ntaler engelsk, burde herske over verdens øvrige nationer, da de er de ene- \nste virkeligt værdifulde nationer. (...) \nSom et resultat af den tyske invasion har Sovjetunionen mistet om- \nkring 7 millioner .(...) Sovjetunionen har med andre ord mistet mange \ngange flere mennesker end Storbritannien og USA tilsammen. Måske \nforsøger man nogle steder at lade glemslen sænke sig over sovjetfolkets \nofre, som sikrede Europas befrielse fra Hitlers åg. Men Sovjetunionen \nkan ikke glemme dem. Man må derfor spørge: Hvad overraskende er der \ni, at Sovjetunionen i ønsket om at styrke sin sikkerhed forsøger at opnå, \nat disse lande får regeringer, der er loyale i deres forbindelser til Sovjet- \nunionen? Hvordan kan man med sin fornufts fulde brug betegne disse \nfredelige bestræbelser (...) som \"ekspansionistiske tendenser\"? (...) \nHr. Churchill er tæt på sandheden, når han taler om de østeuropæ- \niske kommunistpartiers voksende magt. (...) Kommunismens voksende \nindflydelse kan ikke opfattes som en tilfældighed. (...) Kommunisternes \nindflydelse voksede, fordi kommunister i de hårde år, hvor fascismen her- \nskede i Europa, viste sig som pålidelige, dristige og selvopofrende kæm- \npere mod fascistiske regimer og for folkenes frihed. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "21", "boundWidth": "844", "boundHeight": "1082" } ]