[ { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\nKøleteknik\nTermodynamik grundlag\n•\nBeregning\n•\nDimensionering\n3. udgave, 2018\n© Forfatterne og Praxis, 1995\nForfattere: Aage Birkkjær Lauritsen og Jens Brusgaard Vestergaard\nForlagsredaktion: Jesper Nørgaard, jno@praxis.dk\nGrafisk tilrettelæggelse og DTP: Vegard Brekke, Gamma grafisk AS\nTegninger: Morten Stampe Mortensen\nOmslag: Nils Thobo-Carlsen\nOmslagsfoto: Johnson Controls Køleteknik\nSat med: Times New Roman 11pt/13dd\nISBN, eBog+ 978-87-571-3396-7\nVarenummer: 54003-9+\nAlle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.\nKopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,\nder har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node,\nog kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk\nPraxis\npraxis.dk\nwebshop.praxis.dk\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "4", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nForord\nBogen\ner\ntænkt\nsom\nlærebog\ni\nkøleteknik\nfor\ningeniørstuderende\nved\ndanske\ningeniørhøjskoler\nog\nuniversiteter.\nDer\nforudsættes\nderfor\net\nkendskab\ntil\ntermodynamik\nog\nmatematik\nsvarende\ntil\ndet\nobligatoriske\nniveau\npå\nmaskinretningerne.\nKapitel\n2\nindeholder\ndog\nen\nkortfattet\ngennemgang\naf\nden\nrelevante\ntermodynamik.\nFormålet\nmed\nbogen\ner\nat\nudrede\ndet\ntermodynamiske\ngrundlag\nfor\nkøleprocessen,\nsom\ni\nbogen\ner\nbegrænset\ntil\novervejende\nat\nomfatte\nkompressionskøleprocessen.\nDer\ner\nlagt\nsærlig\nvægt\npå\nat\ngennemgå\nberegningsgangen\nfor\nforholdsvist\nkomplicerede\nanlæg,\neksempelvis\ntotrins-anlæg\nmed\nforskellige\nmellemkølersystemer,\nkaskadeanlæg,\nskruekompressoranlæg,\nherunder\nforskellige\neconomizer-systemer\nsamt\nORC-anlæg.\nDerudover\ner\nder\ni\ndenne\n3.\nudgave\net\nafsnit,\nsom\ngennem-\ngår\nberegningsgangen\nfor\nabsorptionskøleanlæg.\nSom\nudgangspunkt\nfor\ndimensionering\naf\nanlæggene\ner\ndet\nnød-\nvendigt\nat\nstarte\nved\nkuldebehovet.\nBeregningen\naf\ndette\ner\nbehandlet\ni\nkapitel\n8\nog\n10.\nSom\net\nandet\nvæsentligt\nafsnit\nindeholder\nbogen\nen\ngennemgang\naf\nberegningsgrundlaget\nfor\ntermisk\ndimensionering\naf\nvarmevekslere,\nspecielt\nde\nrelativt\nomfattende\nteorier\nfor\nberegning\naf\nvarmeovergang\ni\nfordampere\nog\nkondensatorer.\nDet\ner\nikke\nbogens\nhensigt\nat\ngive\nen\ntilbundsgående\ngennemgang\naf\nvarmetransmissionen\nved\nfaseskift.\nDer\ner\ni\nstedet\nudvalgt\nde\nmest\ngængse\ntilfælde,\nog\nder\nhenvises\nså\ntil\nspeciallitteratur\nfor\nvidere\nbearbejdning.\nVi\nhar\ndenne\n3.\nudgave\ngjort\nmere\nud\naf\nat\nbeskrive\nde\ndrifts-\nforhold,\nanlæggene\nbliver\nudsat\nfor.\nI\nkapitel\n4\nog\n9\ner\nder\nset\npå\nsamspillet\nmellem\nkompressoren\nog\nfordamperen\nhhv.\nregulering\naf\nkøleanlæggets\nkapacitet.\nDet\nhar\nikke\nværet\nhensigten\nat\nskrive\nen\nbog\nmed\nhovedvægten\npå\nden\npraktiske\nkøleteknik,\nidet\nder\nher\nhenvises\ntil\nanden\neksi-\nsterende\nlitteratur.\nDenne\n3.\nudgave\naf\nbogen\ner\nresultatet\naf\nen\ngennemgribende\nrevision\naf\ntidligere\nudgave\n(1998).\nVi\nhar\nlavet\nen\ndel\nnye\nafsnit\nog\ntilføjelser\nigennem\nbogen.\nDe\nvigtigste\ner\nCO\n2\n-køleanlægget\nog\ndets\nspecielle\nanlægsopbygning,\nsom\ner\nbeskrevet\nved\net\nselvstændigt\nafsnit,\nsamt\ngennemgangen\naf\nabsorptionskøleanlægget.\nDer\ner\ntilføjet\nflere\neksempler,\nog\nmange\naf\nbogens\neksempler\ner\nløst\nved\nhjælp\naf\nberegningssoftwaren\nEES.\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "5", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nFørste udgave af bogen blev til i 1995 ved et samarbejde mellem\nSøren Gundtoft og Aage Birkkjær Lauritsen. Søren Gundtoft har siden\ntrukket sig ud af arbejdet med bogen, men bogens indhold og form er\nstadig også Sørens fortjeneste. I denne 3. udgave er Jens Brusgaard\nVestergaard blevet medforfatter og har bidraget med flere afsnit.\nVi håber, bogen kan være til hjælp i undervisning og ved\ndimensionering og beregning af køleanlæg. Vi er opmærksom på, at\nbogen stadig kan forbedres og udbygges, så vi tager derfor meget\ngerne imod rettelser og kommentarer til indholdet.\nAarhus, februar 2018\nAage Birkkjær Lauritsen & Jens Brusgaard Vestergaard\n6\nForord\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "6", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\nIndhold\nKapitel 1\nKøleteknikkens betydning og opgave\n15\n1.1\nDefinition og afgrænsning af det køletekniske\nfagområde\n15\n1.2\nKøleprincipper\n17\nKapitel 2\nTermodynamik\n25\n2.1\nVarme og arbejde, 1. hovedsætning\n26\n2.1.1\nLukket system\n26\n2.1.2\nÅbent system\n27\n2.1.3\nEnergibalancer\n27\n2.1.4\nStrategi ved opstilling af energibalancer\n29\n2.1.5\nBeregning af energibidrag til energibalancer\n30\n2.1.6\nIndre arbejde og friktion\n30\n2.2\nEntropi, 2. hovedsætning\n31\n2.2.1\nEntropi,\nT\n,\ns\n-diagram\n32\n2.2.2\nCarnots kredsproces\n33\n2.3\nKompression og ekspansion\n35\n2.3.1\nKompression\n35\n2.3.2\nEkspansion\n37\n2.4\nVarmetransmission\n38\n2.4.1\nVarmeledning\n38\n2.4.2\nVarmeovergang, konvektion\n40\n2.4.3\nVarmegennemgang\n43\n2.4.4\nTemperaturdifferens\n46\n2.5\nTilstandsdiagrammer og stofdata\n48\n2.5.1\nTilstandsændringer i\np\n,\nv\n,\nT\n-diagram\n48\n2.5.2\nT\n,\ns\n-diagrammet\n52\n2.5.3\nh\n,\ns\n-diagrammet\n52\n2.5.4\nlog\np\n,\nh\n-diagrammet\n53\n2.5.5\nStofdata og tabeller\n54\n2.5.6\nVærktøjer til beregninger på køletekniske anlæg\n54\n2.6\nFugtig luft\n56\n2.6.1\nLovmæssigheder og tilstandsstørrelser\n56\n2.6.2\nh\n,\nx\n-diagrammet\n59\n2.6.3\nTilstandsændringer for fugtig luft\n59\n2.7\nLitteratur\n63\n2.8\nEksempler\n64\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "7", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\nKapitel 3\nKøleprocesser\n69\n3.1\nEttrins-kompressionskøleanlæg\n69\n3.1.1\nKompressionskøleanlæggets virkemåde\n69\n3.1.2\nKølekredsprocessen i\nT\n,\ns\n- og log\np\n,\nh\n-diagram\n74\n3.2\nMuligheder for forbedring af effektfaktoren\n78\n3.2.1\nValg af temperaturniveauer\n78\n3.2.2\nUnderkøling\n79\n3.2.3\nOverhedning\n80\n3.2.4\nIntern varmeveksling\n82\n3.3\nTotrins-kompressionskøleanlæg\n83\n3.3.1\nÅben mellemkøler (totrins-drøvling)\n84\n3.3.2\nLukket mellemkøler (ettrins-drøvling)\n86\n3.3.3\nBestemmelse af mellemtrykket,\np\nm\n89\n3.4\nKaskadeanlæg\n91\n3.5\nEconomizer-anlæg\n92\n3.6\nKøleanlæg med CO\n2\nsom kølemiddel\n94\n3.6.1\nEttrins-anlæg\n96\n3.6.2\nTotrins-anlæg\n97\n3.6.3\nDe energitekniske beregninger for de viste\nCO\n2\n-køleanlæg\n98\n3.7\nORC-anlæg\n99\n3.8\nAbsorptionskøleanlæg\n101\n3.8.1\nDe grundlæggende principper\n101\n3.8.2\nAnlæggets opbygning\n103\n3.8.3\nKredsprocessen for et vand-LiBr-system\n103\n3.8.4\nAnlægstyper\n104\n3.8.5\nBeregninger på absorptionskøleanlæg\n105\n3.8.6\nBeregning på systemet ved en stationær\ndriftssituation\n108\n3.8.7\nPraktiske problemstillinger ved drift af\nabsorptionskøleanlæg\n111\n3.8.8\nEksempel på driftstemperaturer i et\nabsorptionskøleanlæg\n111\n3.9\nEksempler\n112\n8\nIndhold\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "8", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\nKapitel 4\nKompressionsprocessen\n139\n4.1\nKompressortyper\n139\n4.1.1\nStempelkompressorer\n140\n4.1.2\nSkruekompressorer\n144\n4.1.3\nScrollkompressorer\n146\n4.1.4\nTurbokompressorer\n147\n4.1.5\nDrejestempelkompressorer\n148\n4.2\nKapacitet og volumetrisk virkningsgrad\n149\n4.2.1\nVolumetrisk virkningsgrad for stempelkompressorer\n151\n4.2.2\nVolumetrisk virkningsgrad for skruekompressorer\n153\n4.3\nEffektforbrug og virkningsgrad\n153\n4.3.1\nKompressorens energibalance\n153\n4.3.2\nKompressorens teoretiske effektforbrug og\nisentropiske virkningsgrad\n154\n4.3.3\nBestemmelse af kompressorens isentropiske og\nvolumetriske virkningsgrader\n155\n4.3.4\nStempelkompressorens virkelige effektforbrug\n158\n4.3.5\nSkruekompressorens virkningsgrad\n159\nKapitel 5\nRørsystemer og ventiler\n161\n5.1\nDimensionering af rørledninger\n161\n5.2\nBeregning af tryktab\n164\n5.2.1\nTryktab i lige rørledninger\n164\n5.2.2\nTryktab i enkeltmodstande\n166\n5.3\nSpecielle forhold ved højdeændringer i anlæg\nog såkaldte\nrisere\n169\n5.3.1\nHøjdeændringer\n169\n5.3.2\nRisere\n170\n5.4\nTryktab i kølekredsprocessen\n171\n5.5\nSoftware for beregning af tryktab i rørledninger\n173\nKapitel 6\nKondensatorer og fordampere\n177\n6.1\nDimensionering af fordampere og kondensatorer\n178\n6.2\nFordampere\n180\n6.2.1\nValg af fordampere\n184\n6.2.2\nVarmeovergang i fordampere\n186\n6.2.3\nFordampning, udvendig (pool evaporation)\n187\n6.2.4\nFordampning, indvendigt i rør\n190\nIndhold\n9\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "9", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\n6.3\nKondensatorer\n195\n6.3.1\nVarmeovergang i kondensatorer\n197\n6.3.2\nKondensering, udvendigt på rør\n198\n6.3.3\nKondensering, indvendigt i rør\n199\n6.4\nOverslagsberegninger\n204\n6.4.1\nTemperaturforløb\n204\n6.4.2\nU\n-værdier, erfaringstal\n206\n6.5\nEksempler\n207\nKapitel 7\nKølemidler\n229\n7.1\nPrimære kølemidler\n230\n7.1.1\nInddeling af kølemidler\n230\n7.1.2\nKrævede egenskaber\n231\n7.1.3\nVandopløselighed\n233\n7.1.4\nOlieopløselighed\n233\n7.1.5\nVigtigste kølemidler\n234\n7.1.6\nNaturlige kølemidler\n237\n7.1.7\nCFC/ozon-problematikken\n238\n7.1.8\nKølemidlernes klima- og miljøpåvirkninger\n239\n7.2\nSekundære kølemidler\n241\n7.2.1\nSaltopløsninger\n241\n7.2.2\nGlykoler\n241\nKapitel 8\nInstationær varmeovergang\n243\n8.1\nNedkøling uden temperaturgradient\n246\n8.2\nNedkøling med temperaturgradient\n249\n8.2.1\nBeregning af køling af en væg eller plade med\ntemperaturgradient ved en analytisk metode\n252\n8.3\nSpecielle forhold ved faseskift (indfrysning)\n255\n8.4\nEksempler\n260\nKapitel 9\nStyring, regulering og overvågning\n267\n9.1\nRegulering i kølemiddelkredsen\n268\n9.1.1\nReguleringsudstyr\n268\n9.1.2\nPumpecirkulation\n275\n9.2\nRegulering af sekundært kølemiddel til\nkondensatoren\n276\n9.2.1\nKølevandsregulering\n276\n9.2.2\nRegulering af køleluftstrømmen\n277\n9.3\nTemperaturregulering\n277\n10\nIndhold\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "10", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n
\n\n\n\n\n\n\n\n9.4\nKapacitetsregulering af kompressorer\n278\n9.4.1\nMotorer\n278\n9.4.2\nKapacitetsregulering\n278\n9.5\nAfrimning\n281\n9.5.1\nLuftafrimning\n281\n9.5.2\nElektrisk afrimning\n282\n9.5.3\nVarmgasafrimning\n282\n9.5.4\nEnergiforbrug til afrimning\n283\n9.6\nSikkerhedsudstyr\n283\n9.6.1\nSikring mod overtryk\n283\n9.6.2\nSikring af olietryk\n283\n9.6.3\nSikring mod undertryk\n284\n9.7\nEksempler\n284\nKapitel 10\nBeregning af kuldebehov\n293\n10.1\nTransmissionstab\n294\n10.2\nLuftskifte\n295\n10.3\nDøråbning\n296\n10.4\nNedkøling/frysning af varer\n298\n10.5\nGæringsvarme\n299\n10.6\nLuftomrøring\n299\n10.7\nAfrimning\n300\n10.8\nBelysning\n300\n10.9\nPersonvarme\n300\n10.10\nEnergilagring\n301\n10.10.1\nTermiske energilagre\n302\n10.11\nEksempler\n306\nKapitel 11\nTabeller og diagrammer\n313\n11.1\nTabeller\n313\n11.2\nDiagrammer\n342\nSymboloversigt\n345\nLitteratur\n349\nStikord\n353\nIndhold\n11\n\n\n\n\n\n\n\n
\r\n ", "pageNumber": "11", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "12", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nEksempeloversigt med sideangivelse\n2.1\nAnvendelse af energibalancer for komponenter og anlæg\n64\n3.1\nEttrins-NH\n3\n-køleanlæg\n112\n3.2\nEttrins-køleanlæg med intern varmeveksler\n115\n3.3\nTotrins-NH\n3\n-køleanlæg med åben mellemkøler\n117\n3.4\nTotrins-NH\n3\n-køleanlæg med åben mellemkøler med tilsluttet\nkølerumsfordamper\n120\n3.5\nTotrins-NH\n3\n-køleanlæg med lukket mellemkøler\n123\n3.6\nSkruekompressor, economizer-drift\n127\n3.7\nTotrins-CO\n2\n-køleanlæg til køl og frost\n130\n3.8\nLiBr-vand-absorptionskøleanlæg\n133\n5.1\nØkonomisk optimering\n174\n6.1\nBeregning af varmeovergang og varmetransmitterende\nareal i en rørkedelfordamper med udvendig\nfordampning\n207\n6.2\nBeregning af varmeovergangstallet ved indvendig\nfordampning i rør vha. Chawlas metode\n209\n6.3\nBeregning af varmeovergangstallet ved indvendig\nfordampning i rør vha. Bo Pierres metode\n212\n6.4\nBeregning af varmeovergangstallet ved udvendig\nkondensering\n213\n6.5\nLuftkølet kondensator med overhednings- og\nunderkølingszoner\n213\n8.1\nInstationær varmeovergang ved nedkøling af budding\n260\n8.2\nKøling af kugle i luft og vand\n263\n9.1\nReferenceanlæg til sammenligning af reguleringsmetoder\n(nominel drift)\n284\n9.2\nAnlæg omdrejningsreguleret til 50 % af kapaciteten (A)\n286\n9.3\nAnlæg start/stop-reguleret til 50 % af kapaciteten (B)\n287\n9.4\nAnlæg sugetryksreguleret til 50 % af kapaciteten (C)\n287\n9.5\nAnlæg overhedningsreguleret til 50 % af\nkapaciteten (D)\n289\n9.6\nAnlæg bypass-reguleret til 50 % af kapaciteten (E)\n290\n10.1\nBeregning af kuldebehov for et mindre køleanlæg\n306\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "13", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "14", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n4\nKompressions-\nprocessen\n4.1\nKompressortyper\nKompressoren er den vigtigste og ofte den dyreste komponent i et\nkompressionskøleanlæg (ofte 30-40 % af den totale anlægsomkostning).\nKompressorens opgave er at suge kølemiddelgassen fra fordamperen,\nså fordampningstrykket,\np\n0\n, kan opretholdes ved det mætningstryk,\nder ønskes. Der kunne også være tale om at opretholde et mellemtryk\ni en beholder,\np\nm\n. Kompressoren komprimerer gassen til et konden-\nseringstryk,\np\nk\n(eller et mellemtryk,\np\nm\n), hvor kølemidlet kan kondensere.\nHertil anvendes en del forskellige typer af kompressorer, som illustreret\npå figur 4.1.\nFigur 4.1\nOversigt over\nkompressortyper.\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nKompressortyper\nFortrængnings\nStempel\nÅbne\n(store)\nSemihermetiske\n(mellem)\nHermetiske\n(små)\nScroll-, dreje-\nstempel, m.fl.\nSkrue\nRoterende\nCentrifugal\nAksial\nEjektor\nDynamiske\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "139", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nFordele ved rotationskompressoren/drejestempelkompressoren:\n\nKompakt\n\nBillig\n\nLille skadeligt rum og dermed højere volumetrisk virkningsgrad.\n4.2\nKapacitet og volumetrisk\nvirkningsgrad\nKompressorens kapacitet er kendetegnet ved den volumenstrøm, den\ner i stand til at indsuge, dvs. volumenstrømmen\nq\nV\n1\nder måles ved\nindsugningen til kompressorens sugeside. Indeks 1 hentyder til indsug-\nningstilstanden. Indeks 2 hentyder her til gastilstanden ved afgangssiden\npå kompressoren. Volumenstrømmen\nq\nV\n1\nvil grundet den volumet-\nriske virkningsgrad være mindre end kompressorens slagvolumenstrøm,\nq\nV\ns\n, svarende til det geometriske volumen gange omdrejningstallet.\nFor en stempelkompressor beregnes slagvolumenstrømmen i m\n3\n/s ved:\nq\nV\ns\n¼\n\n%\n4\nD\n2\nSz\n\n\nn\n¼\nV\ns\nn\n½\n4\n:\n3\n\nhvor\nD\ner cylinderdiameter, m\nS\ner slaglængden, m\nz\ner antal cylindre,\n–\nn\ner omdrejningstallet, s\n−\n1\nV\ns\ner kompressorens geometriske slagvolumen, m\n3\n.\nEn tilsvarende ligning kan opskrives for andre fortrængningskompressorer,\nhvor det geometriske volumen så beregnes ud fra den aktuelle geometri.\nSer vi på den volumenstrøm, der måles ved sugestudsen på\nkompressoren, kan den beregnes ud fra:\nq\nV\n1\n¼\nq\nV\ns\n\nV\n½\n4\n:\n4\n\nhvor\n\nV\ner kompressorens volumetriske virkningsgrad.\nVi skal i det følgende se, at den volumetriske virkningsgrad er\nstærkt afhængig af det aktuelle trykforhold over kompressoren,\np\nk\n/\np\n0\n.\nFor en aktuel kompressor vil dette give den på figur 4.12 optegnede\nvolumenstrøm som funktion af fordampningstemperaturen (og dermed\nændrede trykforhold). Karakteristikken er for en ottecylindret stempel-\nkompressor, SMC 108L (Sabroe), se figuren.\nKapacitet og volumetrisk virkningsgrad\n149\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "149", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" }, { "url": null, "type": "pdfPage", "sourceReference": null, "description": null, "width": 0, "height": 0, "pageContent": "\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nFigur 4.12\nVolumenstrømmen målt\nved indstrømning til kom-\npressoren (SMC 108L)\nafhængigt af varierende\nfordampningstemperatur.\nKompressorens slagvolu-\nmenstrøm er 550 m\n3\n/h,\nog kurven gælder for en\nkondenseringstemperatur\npå 30 °C.\n\n\n\nMan ser ofte kompressorens kapacitet, eller kuldeydelse, angivet som\nF\n0\n, altså den varmestrøm der tilføres fordamperen. Dette skyldes,\nat man ofte søger en kompressor, som netop kan fjerne en bestemt\nkuldeydelse fra fordamperen, fx fundet ud fra en beregning af kulde-\nbehovet til et kølerum, jf. kapitel 10.\nKuldeydelsen hænger sammen med kompressorens indsugede gas-\nstrøm på følgende måde, idet det baseres på en energibalance for\nfordamperen. Massestrømmen bestemmes ud fra volumenstrømmen\ndelt med det specifikke volumen:\nF\n0\n¼\nq\nm\nR\nh\n4\n\nh\n1\nð\nÞ¼\n\nq\nV\ns\n\nV\nv\n1\nh\n4\n\nh\n1\nð\nÞ\nhvor tilstand 1 refererer til indsugningen til kompressoren (eller reelt\nved afgang af fordamper), og tilstand 4 refererer til væsketilstanden\nfra kondensatoren.\nKuldeydelsen for kompressoren kan altså ikke opgives som\nF\n0\n,\nuden at opgive ved hvilke betingelser det gælder. Det vil sige, at\nkondenseringstemperaturen, underkølingen i kondensatoren, fordamp-\nningstemperaturen og overhedningen i fordamperen alle skal opgives,\nnår kompressorens kapacitet opgives på denne måde, da tilstand 1 og\n4 afhænger af disse størrelser.\nKapaciteten falder ved faldende fordampningstemperatur, da dette\nbetyder faldende volumetrisk virkningsgrad og stigende specifikt\nvolumen.\nBeregnes kapaciteten på en given kompressor, fx den ottecylindrede\nstempelkompressor SMC 108L (Sabroe), fås et forløb som på figur 4.13.\nPå figuren er kurven for det specifikke volumen også indtegnet.\n150\nKapitel 4\nKompressionsprocessen\n\n\n\n\n\n\n\n", "pageNumber": "150", "boundWidth": "736", "boundHeight": "1039" } ]